Om os

Velkommen til Unia Living. Vi er en lille interiør-virksomhed, der på bedste vis forsøger at skabe en særlig følelse i dit hjem. En følelse af at du i dit hjem har indrettet dig lidt anderledes end alle andre. 

Tit når man er ude og rejse, falder man over en særlig ting - det kan være glas, vaser, smykker eller lignende, som man synes er virkelig pæne, og som man ikke lige har set herhjemme. Dog kommer man i tvivl om, om det lige er det, man skal købe med hjem, eller måske kan det ganske enkelt ikke være i kufferten. 

Dette har vi selv oplevet mange gange og en dag besluttede vi os for at stifte Unia Living, hvis formål er at finde varer, der som udgangspunkt ikke allerede kan købes i Danmark, men som stadig passer ind i den nordiske stil og kan være med til at gøre dit hjem unik. 

Så vores mission er enkel: at skille os en smule ud fra mængden. Vi ønsker at have noget i vores hjem, som ikke alle andre har. Og ikke mindst give jer en personlig kundeoplevelse, når I handler med os.

De bedste hilsner fra 

Louise og Marianne
Unia Living